Clément Turpin dømmer Real Madrid-Inter
Der er blevet offentliggjort dommere til den kommende spillerunde i Champions League, hvor Real Madrid skal forsøge at få sæsonens første sejr imod Antonio Contes Inter, og her bliver det franskmanden, Clément Turpin, der skal styre løjerne.
Det bliver tredje gang, at han dømmer en Real Madrid-kamp. Tilbage i 2014/15-sæsonen dømte han gruppekampen imod Ludogorets, hvor Real Madrid vandt 4-0, og han dømte også Real Madrids sejr på 2-0 i gruppespillet imod Roma i 2018/19-sæsonen.
Real Madrid ligger sidst i holdets Champions League-gruppe med blot ét point, hvorfor en sejr er enormt vigtig i tirsdagens kamp imod hvad der på papiret burde være gruppens sværeste modstander.
