Truppen mod Inter, Champions League, 3. spillerunde
Zinedine Zidane har udtaget 21 mand til aftenens vigtige Champions League-kamp mod Inter, hvor Real Madrid er tvunget til at spille sig til et brugbart resultat efter en lidt sløj start på gruppespillet med blot ét point for to kampe.
Lucas Vázquez er heldigvis blevet klar, efter han måtte lade sig udskifte i weekendens kamp mod Huesca. Det er en vigtig nyhed for Real Madrid, der virkelig har sine kvaler på højrebacken i skrivende stund, og det er da heller ikke Vázquez' foretrukne position.
Foruden problemer på højrebacken, er Real Madrid også tyndt besat på bredden i midterforsvaret, hvor Zidane kun har Varane og Ramos til sin disposition mod Inter, da Nacho fortsat sidder ude med en skade og Militão er blevet testet positiv med covid-19.
På den offensive side af banen ser der imidlertid mere spændende ud. Således har Real Madrids franske træner, mere eller mindre, hele kavaleriet klar, hvilket åbner op for nogle spændende taktiske muligheder.
Truppen mod Inter:
Målmænd: Courtois, Lunin og Altube.
Forsvar: Sergio Ramos, R. Varane, Marcelo, F. Mendy og Santos.
Midtbane: Kroos, Modrić, Casemiro, Valverde og Isco.
Angreb: Hazard, Benzema, Asensio, Lucas V., Jović, Vini Jr., Mariano og Rodrygo.
