Varane om sit makkerskab med Ramos: Vi gør hinanden bedre

Real Madrid kommer på sin hidtil sværeste opgave i Champions League, når Inter gæster Alfredo di Stéfano i aften - i hvert fald på papiret.

Raphaël Varane forudser da også en svær kamp mod italienerne, fordi man blandt andet er under et stort pres efter en vag start på gruppespillet.
- Det bliver en svær kamp. Vi skal møde et godt hold og vi skal vinde kampen. Vi plejer at løfte vores spil i kampe, hvor vi er under pres og vi holder rigtig meget af den her turnering. Det er en lidt anderledes situation for os. Vi kommer til at anskue kampen som en knockout-kamp, vi skal ud at spille godt som hold og vi skal angribe kampen.

Inter går ind til kampen uden Lukaku, der har været italienernes altoverskyggende profil i indeværende sæson, men Varane mener nødvendigvis ikke, at aftenens modstander står svagere på banen af den grund.
- Jeg kender ham rigtig godt, fordi jeg har spillet mod ham mange gange. Han er en meget dygtig spiller, men Inter er et komplet hold. Vi er forberedte på at møde en meget god modstander. 

Real Madrid må også undvære en del spillere til aftenens kamp, herunder tre spillere til én position: Højrebacken.
- Der er rigtig mange kampe og det gør kalenderen kompliceret. Vi er fysisk forberedte til at spille hver tredje dag, og vi lægger ikke alverden i skaderne. Det er ganske normalt på den europæiske fodboldscene, at man render i skader, når kampene kommer så tæt på hinanden. Det er sådan, det er, men vi skal udelukkende tænke på at vinde, og så kommer alt andet i anden række. 

Varane fik også lov til at sætte lidt ord på sit makkerskab med Real Madrids kaptajn, Sergio Ramos, i midterforsvaret, hvor sidstnævnte ofte høster roserne for franskmandens flotte niveau, men Varane mener imidlertid, at det går begge veje.
- Jeg føler mig altid mere tilpas, når vi forsvarer med kompakt. Når holdet står dårligt defensivt, er vi nødt til at begive os ud i nogle mere komplicerede beslutninger i back-linjen. Det er sandt, at vi ikke har været gode uden Sergio (Ramos, red.) i Champions League, men det er et anliggende for os alle. Jeg gør ham bedre, ligesom han gør mig bedre, men når alt kommer til alt, er forsvar en kollektiv opgave.

Eden Hazard viste lovende tegn i weekendens kamp, som han nu skal forsøge at overføre til fodboldens største scene: Champions League. Varane roser da også belgieren forud for aftenens kamp.
- Han er fantastisk person, som man kan snakke med alt om og grine. Vi har haft en god tid sammen, og han er kommet godt ind i truppen. Han er en topspiller og han kommer til at tilføre os meget på banen. Han gør forskellen... en speciel spiller.

Det regnes for næsten sikkert, at Zinedine Zidane igen ruller ud med Hazard i aftenens startopstilling, for Real Madrid har så sandelig brug for en spiller, der kan gøre forskellen mod Inter, hvor tre point ville lune godt i Los Blancos' Champions League-pulje.

Seneste artikler...