Antonio Conte: Jeg var tæt på at skulle træne Real Madrid

Real Madrid står i aften over for Antonio Contes Inter-mandskab, når man skal forsøge at få sæsonens første sejr i Champions League. Den italienske cheftræner har derfor snakket med pressen forud for kampen, og her kommenterede han på rygterne fra omkring et år siden, der lød på, at han skulle til Real Madrid og være cheftræner.

Om det sagde Conte:
- Muligheden (for at træne Real Madrid, red.) var der, men tiden var ikke rigtig. Det kom meget tæt på et par gange, men jeg tænkte, at sæsonen lige var startet, og at det ville have været kompliceret. Det fortalte jeg dem, da de ringede til mig.

Conte udtrykte desuden stor respekt for Zinedine Zidane, som han efter eget udsagn har et godt forhold til.

Seneste artikler...