Tre udekampe venter Real Madrid
Real Madrids kommende tre kampe er alle på udebane og det er mod – på papiret – gode modstandere.
Inden landskampspausen skal man en tur til Mestalla for at møde et kriseramt Valencia-mandskab, som dog altid ønsker at byde Real Madrid op til dans.
Herefter er man først tilbage med LaLiga den 21. november og her spiller man på La Cerámica mod Villarreal og Takefusa Kubo. Og endelig slutter man af med Champions League-opgøret mod Inter, som må betegnes som særdeles vitalt for begge klubber.
Real Madrid har endnu ikke tabt på udebane i denne sæson, hvor det er blevet til tre sejre mod Betis (2-3), Levante (0-2) og Barcelona (1-3), samt to uafgjorte mod Real Sociedad (0-0) og Borussia Mönchengladbach (2-2).
