Jovic overvejer sin fremtid i Real Madrid

Efter et par overraskende startpladser til Jovic i begyndelsen af sæsonen, er han ligeså stille gledet ud af Zidanes planer, og nu overvejer serberen sin fremtid i Real Madrid.

I sommerens transfervindue blev Jovic bedt om at lede efter en ny klub, men det kom der ikke noget ud af, og nu er han altså så småt ved at forstå at hans fremtid ikke er i Madrid.

Serberen har ikke spillet siden 3-2 nederlaget til Shaktar Donetsk i Champions League, og han har tilbragt de seneste fire kampe på bænken. Selvom Zidane insisterer på at han regner med alle sine spillere i truppen, synes sandheden at være en anden for Jovic.

Det vil dog være sværere for Jovic at finde en ny klub i januar end det havde været i sommerens forlængede transfervindue. Real Madrid handler sjælendt om vinteren, og med coronavirussens fortsatte effekt på økonomien i klubben, han man allerede afvist ankomsten af nye spillere i midten af sæsonen.

Isco er en anden spiller der kan være i samme båd som Jovic, men han søger ikke aktivt efter en ny klub, selvom hans vej til spilletid også synes lang. Der har været rygter for nyligt om et skifter til Premier League og Everton, hvor Carlo Ancelotti er træner, og hvor James Rodriguez har fundet lidt af sit gamle niveau frem efter han skiftede til den blå side af Merseyside i sommerens transfervindue.

For Iscos vedkommende har ingen af klubberne dog taget første skridt, og derfor ventes det, i hvert fald for nu, at han forbliver Real Madrid-spiller, selvom han ikke får den ønskede spilletid.

Seneste artikler...