Tiden rinder ud for Marcelo

Tiden rinder ud for Marcelo, som igen i går leverede en horribel præstation og det står nu klart for alle, at han er milevidt efter Ferland Mendy.

Selv om al ulykke ikke kan lægges over på brasilianeren alene, så bringer spansk presse i dag en bemærkelsesværdig statistik, som fortæller at Zinedine Zidane siden sin tilbagekomst i 2019 har tabt 9 LaLiga-kampe med Real Madrid og her har Marcelo været med i dem alle. Herudover er det blevet til 16 sejre og 3 uafgjorte.

Med Ferland Mendy er resultatet helt anderledes. Med ham i startopstillingen er der blevet til 20 sejre, 9 uafgjorte og ingen nederlag.

Marcelo har i mange år levet på sine offensive aktioner, som gjorde ham til en af verdens absolut bedste backs, men han virker til at have mistet hurtigheden, hvilket påvirker hans præstationer både offensivt og defensivt.

Seneste artikler...