Reguilón: Ikke min skyld, at jeg ikke er i Real Madrid
Sergio Reguilón skiftede i sommer til Tottenham, hvor han gør det godt og det har resulteret i en landsholds-udtagelse.
I den forbindelse deltog han i går i programmet El Transistor på Onda Cero, hvor han blandt mange emner, blev spurgt ind til forholdet til Real Madrid. Her sagde han:
- Real Madrid har givet mig alt og jeg vil altid have helt speciel glæde ved klubben. Santiago Solari var rigtig vigtig for min karriere og han gav mig muligheden for at spille i Real Madrid, både på Castilla-holdet og på førsteholdet. Jeg er ikke i Real Madrid nu af grunde, som ikke afhænger af mig. Jeg tager det helt roligt, for man kan ikke frustreres af beslutninger, som ikke træffes af en selv. Jeg fik ikke snakket med Zidane om mit skifte.
I interviewet bliver Reguilón også spurgt ind til et muligt møde i Europa League mellem Real Madrid og Tottenham og her siger han:
- Møde Real Madrid i Europa League? Rolig, rolig, det ville være et rigtig dårligt signal. Real Madrid skal nok ordne det i Champions League.
