Jovic slipper med bøde efter brud på coronarestriktionerne i hjemlandet

Tilbage i marts fik Luka Jovic lov af Real Madrid til at rejse hjem til Serbien, efter at coronakrisen havde rullet ind over Europa, men efterfølgende kom han i problemer, da han brød coronarestriktionerne i sit hjemland.

Ifølge loven skulle han have tilbragt 14 dage i isolation efter hjemrejsen, men i stedet rendte han rundt i hovedstaden, Beograd, hvor der blandt andet blev taget billeder af ham til hans kærestes fødselsdag.

Jovic modtog derefter en bøde af den serbiske ordensmagt, men fordi han benægtede at betale den, startede en rettsag, hvor anklageren søgte at få Real Madrid-angriberen bag tremmer i seks måneder.

Ifølge Cadena Cope er der dog nu kommet en ende på sagen, og her skulle Jovic have opnået en enighed med de serbiske autoriteter, hvor han skal betale en bøde på 30.000 euro.

Dermed kan den udskældte angriber lægge sagen bag sig og forhåbentlig bedre koncentrere sig om at finde målformen i Real Madrid.

Seneste artikler...