Italiensk presse: Dybala tilbudt til Real Madrid
Flere italienske medier melder nu, at Paulo Dybala kan være på vej væk fra Juventus og han skal angiveligt være tilbudt til Real Madrid.
Den 26-årige argentinske offensivspiller har godt nok først kontraktudløb i 2022, men parterne har svært ved at blive enige om en kontraktforlængelse, blandt andet fordi Dybala ønsker at få fordoblet sin løn til 15 millioner € og blive Juventus-holdets store navn, men i Torino skal man angiveligt kun være indstillet på at give ham i omegnen af 11 millioner €.
Uenigheden skal have fået flere mellemhandlere til at henvende sig til Real Madrid med et tilbud om at købe ham, men som udgangspunkt har Real Madrid andre prioriteter og Dybala indgår derfor ikke på nuværende tidspunkt i planerne.
