Cristóbal Soria: Sergio Ramos er 80% ude af Real Madrid

Sergio Ramos har fortsat ikke sin fremtid på plads med Real Madrid og om 48 dage kan han forhandle frit med andre klubber og den frygt er man begyndt at få i visse dele af spansk presse.

Rygterne fik nye kræfter i går, da Cristóbal Soria i El Chiringuito kunne fortælle, at der er 80% chance for, at Ramos vælger nye veje til sommer.

Cristóbal Soria er ikke hvem som helst i Sergio Ramos-sammenhæng. Han er tidligere bestyrelsesmedlem i Sevilla og skal have ganske tæt kontakt til Ramos-familien og i går sagde han følgende:
- Forlængelsen er kompliceret, jeg er på ingen måde optimist. Jeg kender udmærket Sergio Ramos´ besættelse for at fortsætte i Real Madrid, men jeg ser ham mere ude af klubben end inde; omkring 80% ude og 20% inde. Det er de informationer, jeg har. Det ser ud til, at Florentino Pérez er den eneste præsident i de store europæiske klubber, som endnu ikke har forholdt sig til, at Sergio Ramos kan forhandle frit om 48 dage. Resten af klubberne er klar over, at man kan forhandle frit med ham om nogle dage. Man kan ikke diskutere Sergio Ramos´ sportslige værdi.

El Chiringuito er et populært fodbold-program i Spanien, men mere i underholdningsbranchen end i fakta-verdenen og Cristóbal Soria er notorisk modstander af Real Madrid.

Seneste artikler...