Planen for Hazard, Casemiro og Militão

Eden Hazard, Casemiro og Éder Militão er for tiden isoleret i deres respektive hjem efter at have indleveret en positiv coronatest, og i Real Madrid må man derfor blot håbe på, at de når at blive testet negativ inden landsholdspausen er ovre.

I den kommende weekend er det planlagt, at de igen skal testes, og hvis den er negativ, skal de igen testes negativ den følgende tirsdag eller onsdag, før de kan træne med på Valdebebas.

Real Madrid spiller den næste kamp lørdag den 21. november imod Villarreal, så hvis de tre spillere bliver testet negativ for corona et par gange forinden, så vil de kunne nå at blive udtaget.

Planen er i øjeblikket, at de tre spillere skal selvtræne i deres hjem.

Seneste artikler...