El Chiringuito: Paris SG vil sprænge banken for Ramos
Ifølge spanske El Chiringuito står Paris SG klar med et gigantisk tilbud til Sergio Ramos, som kan blive ganske svært at hamle op med.
José Álvarez fortalte i programmet i går, at Paris SGs sportsdirektør, Leonardo, har strikket et tilbud sammen, som giver Real Madrid-legenden præcis det, han efterspørger, nemlig en kontrakt af to års varighed og samtidig vil Paris SG lægge checkhæftet foran ham og selv bede ham om at udfylde sin årsløn.
Ifølge spansk presse skal Real Madrid være med på at give Sergio Ramos yderligere to år i klubben, men til samme løn som nu.
