Ramos aflyser pressemøde
Sergio Ramos skulle i dag have holdt pressemøde i forbindelse med Spaniens landskamp mod Tyskland, men anføreren har aflyst det og i stedet bliver det Rodri, som møder op til det.
Det var på forhånd ventet, at en stor del af spørgsmålene ville komme til at handle om hans forestående kontraktforhandlinger med Real Madrid, men Sergio Ramos ønsker ikke at lade dette stjæle fokus forud for den spændende landskamp og derfor bliver det nu en anden spiller, der overtager det pressemøde.
Florentino Pérez er dog fortsat senere i aften gæst i El Larguero, hvor emnet sandsynligvis vil blive berørt.
