Tvivl om Ødegaard

Norge skulle i går, søndag, have spillet imod Rumænien i Nations League, men kampen blev aflyst på grund af en positiv COVID-19-test i den norske landsholdstrup.

Det betyder, at Real Madrids norske midtbanekreatør, Martin Ødegaard, i går returnerede til Spanien, men selvom han ikke selv er blevet testet positiv for coronavirussen, er der tvivl om, hvorvidt han kan deltage i Real Madrids kamp imod Villarreal i den kommende weekend.

Det skyldes, at norsk lovgivning kræver, at man under sådanne omstændigheder skal være isoleret i en periode, der i dette tilfælde vil løbe frem til søndag, hvilket vil udelukke Ødegaards deltagelse i kampen. Det er dog endnu ikke slået fast, om Real Madrid skal følge de norske eller spanske regler på området, hvorfor nordmanden deltagelse ikke er udelukket.

Zidane må i forvejen se bort fra den skadede Fede Valverde til kampen.

Seneste artikler...