Ramos misser de kommende tre kampe

Sergio Ramos pådrog sig en muskelskade under landsholdspausen, og dermed misser Real Madrid-kaptajnen flere af de kommende kampe.

Målet er at få ham klar igen til Champions League-kampen imod Shakhtar Donetsk den 1. december, men det betyder også, at han forinden misser kampene imod Villarreal, Inter og Alavés.

Dermed skal Real Madrid endnu en gang forsøge at præstere i Champions League uden Ramos på banen, hvilket man ikke har haft held med i længere tid, da man har tabt syv af de seneste otte opgør i turneringen, når Ramos ikke har spillet.

Generelt har Real Madrid for tiden problemer i forsvaret, hvor også Raphaël Varane er vendt retur med en mindre skade, mens Nacho og Éder Militão er på vej tilbage fra henholdsvis skade og sygdom. Varane kunne dog godt blive klar til kampen imod Villarreal på lørdag, da planen er, at han skal forsøge at deltage i holdtræningen i morgen. 

Seneste artikler...