Truppen imod Eibar, LaLiga, 14. spillerunde
Zinedine Zidane har udtaget sin kamptrup til kampen i morgen aften imod Eibar, og her er flere af de spillere, der har været fraværende på det seneste, tilbage i truppen, men der er til gengæld afbud fra andre.
Således må Vinícius sidde over med sygdom, og det samme gælder Isco, der pådrog sig en angiveligt mindre seriøs ankelskade til træning. Også Eden Hazard sidder over, men ifølge Zidane handler det blot om at få belgieren tilbage i kampform for ikke at risikere noget.
Luka Jovic er til gengæld oven på efter at have været ramt af både COVID-19 og skader, og Mariano og Martin Ødegaard er også tilbage i truppen.
Truppen imod Eibar:
Målmænd: Courtois, Lunin og Altube.
Forsvar: Carvajal, Militão, Ramos, Varane, Nacho, Marcelo, Odriozola og Mendy.
Midtbane: Kroos, Modric, Casemiro, Valverde og Ødegaard.
Angreb: Benzema, Asensio, Vázquez, Jovic, Mariano og Rodrygo.
