Ceballos: Endnu en leje-aftale bliver svær at acceptere

Dani Ceballos er i gang med sin anden sæson som lejesvend hos Arsenal og han erkender i et interview med Onda Cero, at det vil være svært at forestille sig endnu en sæson på et lejemål, både for ham selv og for Real Madrid.

Den spanske midtbanespiller har haft svært ved at slå igennem i Real Madrid og har kun haft begrænset succes i Arsenal og han siger:

- Jeg har to år tilbage af min kontrakt med Real Madrid. Endnu en lejeaftale vil være svær at acceptere for begge parter. Jeg er 25 år og jeg er nødt til at sætte mig og finde ud af, hvor jeg kan føle mig betydningsfuld og få regelmæssighed og kampe nok. Det skal vi have kigget på. Jeg kan rigtig godt lide den spanske liga, som er bedst for min spillestil. Jeg har haft to lærerige år i England.

Dani Ceballos afviser ikke en tilbagevenden til Betis:

- Jeg ser alle Betis´ kampe og Pellegrinis pressemøder, han er en træner som jeg rigtig godt kan lide med en visionær og flot fodbold. Jeg har stadig holdkammerater fra dengang jeg spillede der. Ingen kan betvivle at jeg er Betis-mand. Jeg havde mange smukke år hos Betis.

Seneste artikler...