Hakimi: Jeg ville have kæmpet for min plads i Real Madrid

I sommeren 2020 blev Achraf Hakimi solgt til Inter efter et par flotte sæsoner i Dortmund, der gav ham status som en af verdens bedste højre wingbacks, men ifølge Hakimi selv var det ikke nødvendigvis hans foretrukne beslutning, at han ikke skulle kæmpe for sin chance i Real Madrid.

Til El Chiringuito siger Hakimi:
- De havde chancen dengang. Jeg må gøre det klart, at folk har sagt meget, og man har sagt, at jeg ikke ønskede at komme tilbage og kæmpe for min plads, men sådan var det ikke. Real Madrid var mit hjem, og jeg ville have kunnet lide at spille der, men omstændighederne gjorde, så klubben valgte på anden vis. Alle ved, at jeg ville have blevet der for at vinde min plads. 

Hakimi er desuden ikke klar over, om beslutningen om et salg handlede om Zinedine Zidanes præferencer, eller om det var klubbens beslutning:
- Jeg ved ikke, om det var Zidane eller klubben. Der var også problemet med pandemien (corona, red.), og jeg ved egentlig ikke, hvad der skete. Men jeg bebrejder ikke Zidane eller klubben. Jeg tror, at det var en konsekvens af de omstændigheder, som pandemien medførte, hvorfor jeg blev nødt til at rejse.

Seneste artikler...