Orsato dømmer Chelsea-opgør
Det bliver den rutinerede italienske fodbolddommer, Daniele Orsato, der dømmer returkampen i semifinalen i Champions League imod Chelsea på onsdag.
Orsato har været international fodbolddommer siden 2010, og det bliver fjerde gang, at han dømmer en Real Madrid-kamp. Tilbage i 2015/16-sæsonen dømte han Real Madrids nedsabling af Malmø på 8-0, umiddelbart før den svenske klubs daværende cheftræner, Åge Hareide, overtog det danske landshold.
Derudover dømte han i sidste sæson 1-0-sejren over Galatasaray samt 2-1-nederlaget på hjemmebane til Manchester City.
I denne sæson har han allerede dømt Chelsea én gang, da han styrede tøjlerne i London-klubbens 2-0-sejr over Atlético Madrid i ottendedelsfinalen den 17. marts.
