Palacios vil prøve lykken under Mourinho

21-årige César Palacios er kommet godt igen efter sin korsbåndsskade, og i den forgangne sæson var han Castillas bedste spiller. Netop nu har han skiftet agentbureau, og med ét år tilbage af sin kontrakt skal han til at finde ud af, hvad det næste kapitel i karrieren skal være. Og ifølge AS håber han på at få chancen for at imponere José Mourinho i optaktssæsonen.

 

Palacios’ tid hos Castilla synes nemlig endegyldigt forbi, men ophævelsen af Dani Ceballos’ kontrakt og Nico Paz’ videre virke hos Como skulle angiveligt have givet Palacios blod på tanden i forhold til at kunne gøre sig på førsteholdet.

AS melder, at Real Madrid ingenlunde mangler tilbud på Palacios, der som en form for offensiv midtbanespiller scorede flotte 16 kasser og lagde op til fem for Castilla i den forgangne sæson. Avisen melder også, at Real Madrid naturligvis ikke har tænkt sig helt at kappe båndene til spilleren, så skulle et skifte komme på tale, bliver det en model a la den med Víctor Muñoz og Nico Paz.

Palacios skulle endda have tiltrukket sig interesse fra Premier League.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...