Kosovare Asllani blev første Femenino-målscorer

Det blev den 31-årige svenske angriber, Kosovare Asslani, som blev historiens første målscorer for Real Madrid Femenino i en officiel kamp.

Det skete i gårsdagens udekamp mod Valencia og hun indskriver sig dermed i Real Madrid-historien og hun er ikke hvem som helst.

Hun blev en del af CD Tacón-holdet sidste år, hvor Real Madrid investerede kraftigt i oprykkerholdet, som man formelt overtog i sommer og omdøbte til Real Madrid Femenino.

Asllani var en del af Sveriges VM-bronzevindere ved slutrunden i Frankrig, hvor hun var en af de mest fremtrædende spillere og hun har spillet for store klubber som Paris SG og Manchester City, men var lige hjemme og vende i Sverige for Lonköpings, inden hun skiftede til CD Tacón, som den første spiller i rækken af tilgange. Hun blev noteret for 5 mål i 17 kampe.

Hun er datter af kosovoalbanske forældre, som måtte flygte på grund af krigen i Kosovo og de endte i Sverige i 1988 og hendes navn, Kosovare, har hun fået for at hylde Kosovo. Og Kosovare Asllani har da heller aldrig lagt skjul på sit nære tilknytningsforhold til Kosovo, som hun flere gange har hyldet, blandt andet ved OL i Rio de Janeiro, hvor hun poserede med et Kosovo-flag.

Seneste artikler...