Svensk angrebs-duo sikrer fornem sejr

Topscorer Kosovare Asllani.

Real Madrid Femenino er på rette sport efter midtugens sikre hjemmesejr på 3-0 over Deportivo.

Det skyldes i høj grad holdets svenske angrebs-duo bestående af Sofia Jakomsson og Kosovare Asllani, som tegnede sig for alle tre mål. Sidstnævnte scorede to mål og er nu topscorer i Liga Iberdrola sammen med Levantes Esther. Begge har lavet 4 mål.

Det blev dog en våd omgang i Ciudad Real Madrid, hvor regnen silede ned og gjorde betingelserne vanskelige, men ikke mere end at Real Madrid Femenino kunne gå til pausen med en føring på 2-0 efter klar dominans.

Det fortsatte i anden halvleg, hvor Asllani lukkede og slukkede med sin scoring til 3-0 fem minutter før tid.

Holdet er nu på 7. pladsen i Liga Iberdrola.

Real Madrid Femeninos hold: Misa; Kenti, Ivana, Babett, Olga; Kaci, Tere Abelleira (Thaisa, 69'); Jakobsson, Asllani, Cardona (Ubogagu, 80'); Jessica Martinez (Lorena Navarro, 65').

Seneste artikler...