Femenino måtte nøjes med uafgjort hjemme mod Huelva

Real Madrid Femenino måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Sporting Huelva i weekendens opgør i Liga Iberdrola og dermed satte man lidt til i topstriden, hvor man dog fortsat er nr. 3.

Huelva startede bedst og kun godt spil af Misa i Madrid-målet forhindrede udeholdet i at komme i front. Omkring den halve time fik de tilkendt et straffespark, som Dany Helena sparkede på stolpen. I stedet var det Olga Carmona, som bragte Real Madrid Femenino foran kort før pausen, da Jakobsson spillede hende fri.

Anden halvleg blev også en chancerig affære, men desværre lykkedes det kun Huelva at få scoret, da Dany Helena fik taget revanche for det brændte straffespark.

Heldigvis tabte de nærmeste forfølgere fra Tenerife og Madrid CFF og derfor er det kun Real Sociedad, som kan hale lidt ind på David Aznars tropper.

Real Madrid Femenino: Misa; Kenti, Florentino, Peter, Olga Carmona; Maite Oroz (Teresa, 80'), Kaci; Cardona, Asllani, Corredera (Jessica Martínez, 84'); Jakobsson.

Seneste artikler...