Zidane: Det er vigtigt, at alle spillere føler sig vigtige
Zinedine Zidane glædede sig over gårsdagens sikre sejr ude over Eibar og efterfølgende sagde han dette om de ting, der har ændret sig:
- Vi har arbejdet meget og troet på de ting, som vi gjorde. Kampen mod Mallorca var svær for os, men fra den kamp har vi været meget generøse og med den kvalitet, som vi har, er det hele meget nemmere. Vi skal fortsætte på den måde, for det bliver svært.
Om Valverdes udvikling:
- Nej, det er ikke en ny spiller. Han gør det, at når han spiller, så gør han det godt. Det glæder mig på hans vegne, men jeg vil gerne slå fast, at det vigtigste er, at alle er målrettede. Vi ændrede på tre pladser fra den seneste kamp, men det gjorde ikke noget. Dynamikken er god og det er vigtigt.
Filosofien med at rotere med spillerne:
- Det er for at alle kan vise, at de er gode. De er alle en del af truppen og det skal man administrere. Man skal få alle til at føle sig vigtige. Det er sådan, at man opnår ting, eller det er i hvert fald mit syn på det. Med 12-13 spillere kan du have en god periode, men heller ikke mere.
Om Hazards niveau:
- Hans første halvleg var imponerende. Vi er glade, for han bliver en vigtig spiller for Real Madrid, det er helt sikkert.
