Real Madrid møder Valencia i spansk Super Cup-semifinale

Det spanske fodboldforbund, RFEF, havde en ualmindeligt lykkelig lodtrækning til semifinalerne i den spanske Super Cup, som i denne sæson er et opgør mellem fire hold, nemlig Valencia, Barcelona, Atlético Madrid og Real Madrid.

Og Zidanes tropper skal op mod pokalvinderne Valencia og dermed kan der reelt blive tale om en El Clásico-finale i Saudi Arabien og det kunne man nok ikke have ønsket sig bedre i fodboldforbundet, hvor man har høstet en del kritik for at eksperimentere med kampen, som normalt er et opgør mellem mestrene og pokalvinderne.

Men Atlético Madrid og Real Madrid er kvalificeret som henholdsvis nr. 2 og nr. 3 i sidste sæsons LaLiga-stilling og de er derfor også med i Saudi Arabien, hvor kampene spilles i perioden 8.-12. januar.

Det spanske fodboldforbund har haft en forhandling med det saudiarabiske kongedømme, som har et alternativt kvindesyn, men til disse spanske Super Cup-kampe, er kvinder tilladt adgang og de må endda gå klædt lige som de lyster.

Seneste artikler...