Luka Modric fritages for landsholdstjeneste

Luka Modric har fået lov til at forlade den kroatiske landsholdslejr for at vende tilbage til Madrid, hvor han i den kommende uge kan forberede sig fuldt ud til næste weekends topopgør mod Real Sociedad.

Kroatien kvalificerede sig endegyldigt til EM med sejren over Slovakiet og derfor har man fra kroatisk side indvilget i at frigive Modric, som har indstillet sig på at kæmpe hårdt for sin plads i Real Madrid.

Det har været en begivenhedsrig uge for Luka Modric, som i tirsdags modtog Golden Foot-prisen og altså kvalificerede sig til EM og i går præsenterede han så sin bog ”Mit spil” i Zagreb.

Og i den kommende uge tager han altså en pause fra landskampe og jagten på landskampsrekorden (han er på 127 kampe og rekordholder Darijo Srna er på 134 kampe) og kæmper i stedet for Real Madrid i ugens første trænings-session i eftermiddag kl. 17.00.

Seneste artikler...