Mendy: Jeg bliver Marcelos afløser

Ferland Mendy var deltager i gårsdagens Campo de Estrellas på Real Madrid TV og her fortalte han om livet i Real Madrid.

Her fortæller han blandt andet om den hofteskade, som han fik i Paris SG-tiden i ungdomsårene, og som var ved at koste ham karrieren, da man en overgang frygtede at benet skulle amputeres.

Men han fortæller også om øjeblikket, da Lyons præsident, Jean-Michel Aulas, kom og fortalte om Real Madrids interesse:

- Det er en mulighed, som du ikke kan lade gå fra dig. Når et hold som Real Madrid viser interesse, giver det en masse drømme.

Ferland Mendy er dog ikke i tvivl om, hvorfor han er hentet til Real Madrid, nemlig som afløser for Marcelo (som ifølge Mads Junker i vores special-podcast kan være i gang med sin sidste sæson i klubben). Mendy siger følgende:

- Jeg bliver hans afløser. Der er længe til endnu, men når man har hentet mig hertil, er det fordi man kan se et potentiale. Jeg skal arbejde hårdt for det.

Seneste artikler...