Hazard: Jeg har i flere omgange takket nej til Paris SG

Eden Hazard har i flere omgange afvist et skifte til Paris SG inden han i sommer byttede London ud med Madrid og tog et gigant-skridt op af karrierestigen.

Til franske L´Equipe fortæller han, at Paris SG flere gange henvendte sig, men at svaret hver gang var nej:
- De har været ude efter mig flere gange, men jeg ønskede ikke at vende tilbage til Ligue 1, hvis det ikke var til Lille. Så jeg sagde altid nej. I mit hoved stod det ret klart. Hvis jeg skal tilbage til Frankrig, så bliver det til Lille.

Eden Hazard og resten af Real Madrid-mandskabet har revanche til gode, når Paris SG i den kommende uge gæster Estadio Santiago Bernabéu.

Seneste artikler...