Zidane: Man bør støtte op om Bale

Zinedine Zidane mødte i dag spansk presse forud for morgendagens topopgør mod Real Sociedad, men en stor del af mødet kom til at handle om Gareth Bale og banner-sagen. Om den handling sagde Zidane:
- Jeg synes, at der har været meget ballade om Bales handling og nu skal alle koncentrere sig om fodbolden, jeg som træner og han som spiller. Nu er det nok. Spilleren rejste med landsholdet og fik spilletid og nu får vi ham tilbage i kampform. Jeg kigger kun på de sportslige præstationer, ikke på alt det andet. Det interesserer mig ikke.

Zidane gjorde klart, at han mener at man som Madridista skal støtte op om Bale:
- Jeg vil ikke svare på flere spørgsmål om Garet. Når man ser på hvad Gareth har gjort gennem tiden…..folk burde være med ham. Folk, som føler for Real Madrids farver, burde være med Bale.

I ugens løb er José Mourinho blevet ansat og han måtte forholde sig til, at han ved flere lejligheder har sagt, at han aldrig kunne finde på at træne Tottenham og fik samtidig fortalt, at Florentino Pérez elsker ham. Om alt dette sagde Zidane:
- Jeg er ligeglad, jeg kunne ikke være mere rolig. Jeg har det godt med, at han har et fint forhold til præsident. Florentino hentede mig som spiller og jeg vil altid være ham taknemmelig. I Spanien vil jeg kun træne Real Madrid. Jeg er hvid.

Morgendagens modstander Real Sociedad med Martin Ødegaard på holdet blev der også tid til:
- Martin Ødegaard gør det rigtig godt, han bringer meget til holdet. I forhold til fremtiden vil jeg ikke udtale mig. Som træner tænker jeg på at gøre det godt i morgen. Jeg bekymrer mig generelt om modstanderen. Det er et ungt hold, som tør tage chancer og som spiller godt, med teknisk rigtig dygtige spillere. Dem, som kommer på stadion, får en god kamp at se.

Seneste artikler...