Willian José: Benzema er nøglen til Real Madrid-succes

Real Madrid møder i aften Real Sociedad med brasilianske Willian José, som tidligere har spillet i Real Madrid for Castilla. I den forbindelse har angriberen talt med spanske MARCA om bl.a. Real Madrid.

Lad os tale om kampen på Bernabéu. Hjælper det at gå ind til den, som det bedste udehold i ligaen?

- Det er en meget god kamp. Sidste år fik vi en god sejr der, og vi forbereder os på at gentage den. Vi ved, at det kører for dem, men er meget gode på udebane, og vi vil give alt for de tre point, for at gøre vores fans glade. Martin Ødegaard er kommet sig - han har gjort et vildt stykke arbejde, og han er meget vigtig for os. Han er en anderledes spiller, som har meget kvalitet, laver gode afleveringer, én som skal have en anden behandling. Jeg ser ham som rolig, og jeg tror han kommer til at spille en god kamp.

Det siges, at Real Madrid ikke er i god form, men de har spillet fem kampe uden at tabe.

- Når Real Madrid taber en kamp, siger man, at det er en krise. Det er altid kompliceret, fordi har et hold fuld af store spillere. I tillæg har de ikke lukket mål ind i de fem kampe, så det bliver kompliceret. Vi har dog gode spillere oppe foran, som kan finde ud af at udnytte små rum, som fx Oyarzabal, Portu eller Mikel Merino, og jeg er sikker på, at vi kan spille en god kamp og slippe her fra med en sejr.

Du nævnte det før - Thibaut Courtois har gang i sin bedste stime uden mål indkasseret. 533 minutter…

- Han var den bedste målmand til VM, det siger det hele. Han er én af de bedste, og kom til Madrid med et stort pres, men jeg synes han gør det rigtig godt.

Oppe foran er der Karim Benzema, som er ligaens topscorer, foran selv Lionel Messi.

- Benzema er en anderledes spiller. Han er en angriber som kontrollerer bolden rigtig godt og laver mange assists, og det er meget godt for holdet. Det er svært at kæmpe om topscorer-titlen med Messi. Vi kan se, at han scorer to eller tre mål i mange kampe. Han (Benzema, red.) er én af spillere der skal neutraliseres, hvis vi skal vinde, fordi han er nøglen til Real Madrids gode form.

Din landsmand Rodrygo Goes er også begyndt at komme frem. Hvad synes du om ham?

- Han er en god dreng, som er i stand til at håndtere presset ved at bære Real Madrids trøje som 18-årig. Det er noget der ikke er nemt, og han scorer også mål.

Kampen mod Real Sociedad sættes i gang kl. 21:00 og kan ses på Strive Sport og TV2 Sport.

Seneste artikler...