Marcelo: Vinícius og Rodrygo ved de skal præstere
Det er en vanskelig tid for Vinïcius Jr., som, efter en række uimponerende indsatser, er ude og inde af truppen til Real Madrids kampe. Veteranen Marcelo har talt med YouTube-kanalen Que Partidazo, hvor han fortalte lidt om det pres der følger med, når man er ung i Real Madrid.
- Presset i Real Madrid er meget større end i Brasilien. Jeg har ikke mange tips at give, fordi de (Rodrygo og Vinícius, red.) er meget modne, og de er et skridt foran, fordi de allerede er i Real Madrid.
- De ved, at de skal bevise ting i hver kamp, fordi hvis de ikke gør det, så vil det blive krævet af dem. Du kan spille tre vidunderlige kampe og hvis du så har en dårlig kamp, vil de kritisere dig og de vil kræve mere af dig.
Der er naturligvis rosende ord fra Marcelo til de to unge kantspillere.
- Jeg kom også til Real Madrid som 18-årig, og jeg troede, at jeg var model, fordi jeg gjorde ting alene, men nej. Jeg ser Rodrygo som en baby, da han er meget ung og har praktisk talt ikke prøvet noget i sin karriere.
- Jeg er glad på hans vegne, fordi han spiller for det bedste hold i verden i så ung en alder, og jeg er glad for, at han har haft så gode kampe som han har. Vinícius har et godt sind, på trods af, at han kun er 19 år gammel.
Om Vinícius’ tårer tidligere på sæsonen.
- Folk snakker, men de ved ikke hvad der sker på banen. Folk troede, at Vinícius græd pga. presset i Real Madrid og fordi han ikke scorede mål, men det er umuligt at vide, hvad folk tænker. Det var ikke første gang han græd, og det bliver ikke den sidste. Jeg er sikker på de andre tårer bliver glædestårer.
Marcelo er sikker på, at Real Madrid får en god sæson.
- Sæsonen er lang, der er 50 eller 60 kampe. Vi er på rette vej, men du skal altid forbedre noget. Men vi har det fint. Alle har selvtillid.
Marcelo starter aftenens kamp på bænken. Den kan i øvrigt ses på Strive Sport og TV2 Sport kl. 21:00.
