Ny chance til Vinícius
Med Eden Hazards skade har Vinícius Junior fået en ny chance for at spille sig tilbage i varmen hos Zinedine Zidane.
Brasilianeren har været udeladt i de to seneste kampe, men den 19-årige spiller kan meget vel være tilbage i truppen til udekampen mod Alavés i weekenden. Her forventes han dog at starte på bænken, idet Zidane sandsynligvis vil gøre brug af Bale og Rodrygo på kanterne.
Vinícius Junior har haft mere end svært ved at imponere i denne sæson og der har været spekuleret i en udlejning, men det kan han altså nu selv være med til at mane i jorden.
