Casemiro i karantænefare til El Clásico

Det lykkedes ikke Casemiro at få en advarsel i weekendens kamp mod Alavés og dermed må Real Madrid fortsat leve med frygten for, at han er fraværende i enten udekampene mod Valencia eller Barcelona.

Real Madrid møder i den kommende weekend Espanyol på hjemmebane og alt andet lige bør det være en overkommelig opgave, hvorfor det havde været belejligt, at Casemiro afsonede karantæne i den kamp og dermed også fik en tiltrængt pause inden det for alvor går løs i december måned.

Casemiro bør dog have så meget rutine, at han kan holde sig væk fra advarsler i de kommende to kampe og således slippe for karantæne i de vitale udekampe, hvor brasilianeren bliver ekstremt vigtig, som han har været det gennem hele sæsonen. Han har således startet inde i de foreløbig 19 kampe i LaLiga og Champions League.

Seneste artikler...