Real Madrid sætter ny forsvars-rekord
Real Madrids forsvar holdt igen nullet i weekendens opgør mod Atlético Madrid og dermed satte man faktisk en ny rekord.
Ikke tidligere har Real Madrid prøvet kun at indkassere 13 mål efter 22 spillerunder og man skal mere end 30 år tilbage for at finde noget lignende. I sæsonerne 1987/88, samt i 1961/62 og 1964/65 havde man indkasseret 14 mål efter 22 spillerunder. I disse sæsoner vandt man mesterskabet.
Real Madrid har i LaLiga-sammenhæng holdt buret rent i 12 kampe, mens man i alle turneringer medregnet er helt oppe på 16 kampe og det er en stærkt medvirkende årsag til, at Real Madrid ikke har tabt de seneste 21 kampe.
