RadioCatalunya: Real Madrid har aftale med Kylian Mbappé

Ifølge den meget Barcelona-venlige RadioCatalunya har Real Madrid allerede sikret sig en aftale med Kylian Mbappé, som måske allerede fra den kommende sæson tørner ud for Zinedine Zidane.

Det er journalisten Oriol Domenech, som via sine kontakter i mange europæiske klubber har fået opsnappet, at Real Madrid har en aftale om den franske stjerneangriber og man forhandler netop nu med Paris SG om hvorvidt overtagelsesdatoen skal være sommeren 2020 eller først 2021.

Florentino Pérez skal være parat til at betale 300 millioner € til Paris SG, hvis man kan få lov til at hente ham allerede til sommer og det vil blive et beløb på 250 millioner € udbetalt med det samme og så 50 millioner € i diverse klausuler.

I modsat fald vil man afvente situationen og lade Mbappé gå mod kontraktudløb og efterfølgende hente ham enten gratis eller til en stærkt reduceret pris.

Kylian Mbappé har i denne sæson spillet 25 kampe, hvor det er blevet til 22 mål og 13 assists.

Seneste artikler...