Spændende restprogram venter tophold

Med weekendens El Clásico vel overstået resterer der nu 12 spillerunder i LaLiga, hvilket betyder at der er 36 points at spille om for holdene.

For Real Madrids og Barcelonas vedkommende fordeler kampene sig ligeligt mellem hjemme- og udekampe, men begge hold slutter af på udebane mod henholdsvis Leganés og Alavés.

Ser man på de to klubbers kampe mod holdene i top 10 har Real Madrid 6 opgør, mens Barcelona har 5 opgør. For Real Madrids vedkommende er det Valencia (hjemme), Real Sociedad (ude), Getafe (hjemme), Bilbao (ude), Granada (ude) og Villarreal (hjemme). Barcelona møder Real Sociedad (hjemme), Sevilla (ude), Bilbao (hjemme), Atlético Madrid (hjemme) og Villarreal (ude).

Der venter sandsynligvis et kapløb, som først afgøres i de allersidste spillerunder.

Seneste artikler...