Kent Karlsen: Derfor valgte Ødegaard Real Madrid over Barcelona
Cadena SER har i programmet Qué T´hi Jugues interviewet Martin Ødegaards agent, Kent Karlsen, og her fortæller han om, hvordan nordmanden endte med at fravælge Barcelona og i stedet foretage skiftet til Real Madrid.
- Først havde vi et møde i Norge og derefter inviterede de os til Barcelona. Vi besøgte klubben og lærte Zubizarreta at kende og han fortalte os om hele udviklingsprojektet, som de har i deres fodboldskole. De inviterede os til en CL-kamp mellem Barcelona og Ajax Amsterdam og det var en meget speciel aften. FIFAs sanktion var dog ikke nogen fordel i forhold til at skifte til Barcelona, for de havde forbud mod at købe spillere i et år, hvilket betød at Martin skulle fortsætte et år mere i Norge og jeg tror, at det faldt til jorden på grund af det.
I stedet blev det Real Madrid, som løb med stortalentet:
- Hvorfor vi valgte Real Madrid? I sidste ende præsenterede de en fuldendt pakke. De havde lavet en plan for Martin: Han skulle træne med førsteholdet og planen var god. Zidane var meget impliceret i det og hele klubben præsenterede et stort projekt. Han fulgte sine fornemmelser og de følelser, han fik….
Martin Ødegaard er på lejeophold i Real Sociedad i denne sæson og der er option på yderligere et års lejemål, men der spekuleres i, at han allerede i den kommende sæson bliver en fast del af Real Madrids førsteholdstrup.
