AS: Courtois tvivlsom til Manchester City-kamp
Ifølge spanske AS er Thibaut Courtois tvivlsom til næste uges CL-returkamp mod Manchester City.
Den belgiske verdensklassemålmand forlod Estadio Benito Villamarín humpende og han skal i morgen gennem nogle undersøgelser for at fastslå skadens omfang.
Man frygter nu, at Courtois som minimum er ude i de kommende to kampe, som er fredagens hjemmekamp mod Eibar og altså næste tirsdags CL-kamp i Manchester, hvor man i forvejen må undvære Sergio Ramos.
