Real Madrid-spillere træner hjemme

Real Madrids spillere er sendt i karantæne i de kommende 14 dage, efter at basketball-spilleren Trey Thompkins, i går blev erklæret smittet med Corona-virus.

Det betyder, at de alle skal holde sig hjemme og dermed er Ciudad Real Madrid i Valdebebas nærmest en spøgelsesby i disse dage.

Spillerne slipper dog ikke for træning, for de er i daglig kontakt med klubbens trænerstab, som uddeler specifikke træningsøvelser til hver enkelt spiller, som kan bruges i de træningslokaler, som stort set alle spillere har i deres boliger. Samtidig er spillerne koblet op til et GPS-system, således at trænerstaben kan følge spillernes træning og rette til undervejs.

Det er ikke kun spillerne fra førsteholdet i fodbold og basketball, som er påvirket af dette. Alle ungdomsholdene er også sendt hjem, ligesom 500 ud af de mere end 800 ansatte i Real Madrid også er forment adgang til Ciudad Real Madrid. For nylig flyttede man som bekendt en stor del af administrationen fra Estadio Santiago Bernabéu til helt nye lokaler i Ciudad Real Madrid, men de er nu også installeret med hjemmearbejdsplads.

Seneste artikler...