Raiola: Pogba og Håland bliver i deres klubber

Fodboldspilleragenten, Mino Raiola, har både Paul Pogba og Erling Håland i folden, som begge i perioder har været rygtet til Real Madrid, men nu slår Raiola fast, at ingen af de to spillere kommer til at skifte denne sommer.

Om Pogba siger Raiola til Sky Italia:
- Paul bliver i United (Manchester, red.). Lige nu er han del af et vigtigt projekt, og selv på værre tidspunkter i de senere år, ville de ikke sælge ham.

Om en eventuel kontraktforlængelse i det engelske siger han endvidere:
- Vi vil se på en forlængelse med ro i sindet, ingen hast, ingen stress. Vi vil fortsætte med at snakke om det.

Om Håland siger han:
- Han kommer ikke til at skifte, han har det fint i Dortmund. Det er ikke tiden til et skifte, vi er meget bevidste om den professionelle rejse, vi kan vælge.

Raiolas udtalelser ændrer med sikkerhed ikke det store for Real Madrid, som i forvejen ikke agter at bruge store summer penge denne sommer, men med Raiolas udtalelser betyder det i hvert fald, at de to spillere næppe bliver lokket til andre klubber denne sommer.

Seneste artikler...