Real Madrid tæt på Duro-aftale
Real Madrid har de seneste dage været meldt interesserede i Getafe-spilleren Hugo Duro, og nu skulle man være tæt på en aftale, der sender Getafe-angriberen til Real Madrid på en lejeaftale med købsoption i den kommende sæson.
Det er planen at den 20-årige angriber skal spille for Raul og Castilla, men han skal træne med Zidane og førsteholdet i preseason.
I de seneste tre sæsoner har Hugo Duro spillet 25 kampe for Jose Bordalas' Getafe-mandskab, og det er blevet til et enkelt mål og tre oplæg. Præstationerne for Getafe har fået U21-landstræner Luis de la Fuente til at udtage ham til truppen der møder Nordmakedonien i september.
