Azpilicueta: Hazard kan vise sit værd i Real Madrid
Eden Hazard havde en dårlig første sæson i Real Madrid, men hans forhenværende holdkammerat fra Chelsea, César Azpilicueta tvivler ikke på, at Hazard kan slå igennem i Real Madrid.
Spanieren siger følgende til Radio MARCA:
- Denne sæson har været ødelagt af skader, og han har ikke været på 100 %. Jeg håber, at han kan finde noget rytme for at hjælpe sit hold.
- Jeg tvivler ikke på, at Real Madrid har masser af kvalitetsspillere, og at Eden kan vise sit værd på det hold. Lad os håbe, at vi kan få den Eden at se, som vi så i Chelsea.
I første omgang er Hazard udtaget til det belgiske landshold, hvorefter han ligesom resten af Real Madrids spillere på landsholdstjeneste returnerer til Madrid for at deltage i optaktssæsonen.
