Ramos: Messi har fortjent at afgøre sin egen fremtid
Sergio Ramos er på landsholdstjeneste med det spanske landshold, og på en pressekonference er anføreren blevet bedt om at forholde sig til det faktum, at Lionel Messi ser ud til at være på vej væk fra Barcelona.
Ramos siger:
- Han har fortjent at afgøre sin egen fremtid, men jeg ved ikke, om det er den bedste måde. For spansk fodbold, for Barcelona og for os vil vi gerne have, at han bliver. Leo gør den spanske liga, hans hold og El Clásicos bedre. Du vil altid gerne slå de bedste, og han er en af de bedste i verden.
Spanien skal i kamp i Nations League imod Tyskland og Ukraine, og Ramos understreger, at det stadig er specielt for ham at trække landsholdstrøjen over hovedet:
- Det er en ny mulighed for at repræsentere dit land, og det giver mig en god følelse. Jeg prøver at præstere på det højeste niveau i alle kampe og at gøre det usynlige arbejde med at holde mig klar hele sæsonen. Hver gang jeg kommer her, så føles det som et privilegie for mig.
Ramos har endnu ikke forlænget sin kontrakt med Real Madrid, men han fortæller afslutningsvist, at det endnu ikke er et emne, der bør skabe bekymring.
