Asensio følges tæt af lægestab

Marco Asensio måtte i denne uge forlade den spanske landsholdslejr efter en mindre knæskade, som heldigvis ikke er vurderet til at være alvorlig.

Alligevel holder Real Madrids lægestab et vågent øje med Asensio, idet man ikke ønsker at han skal få et tilbagefald efter sidste sommers alvorlige knæskade, som stort set ødelagde hele sæsonen for ham.

Han bliver i dag testet endnu en gang af Real Madrids lægestab, så man kan lægge den rette træningsplan for ham og få ham hurtigt tilbage på træningsbanen igen. Real Madrid forventer at have ham klar til sæsonstart, som for klubbens vedkommende går i gang om 14 dage.

Seneste artikler...