Officielt: AC Milan lejer Brahim Díaz

Den italienske Milano-klub, AC Milan, har nu bekræftet, at man lejer Real Madrids 21-årige offensivspiller, Brahim Díaz, i den kommende sæson, og i aftalen er der ikke inkluderet en fremtidig købsklausul.

Brahim rejste onsdag til Milan for at få de sidste kontraktlige detaljer på plads, hvor han også gennemgik et vellykket lægetjek om torsdagen.

Det har især været den italienske klubs legendariske sportsdirektør, Paolo Maldini, der har insisteret på at gennemføre aftalen, og han har allerede udtalt, at han ser Brahim som en spiller, der både kan spille centralt som nummer 10 og på begge kanter.

I Milan får Brahim trøje nummer 21, som han overtager fra Zlatan Ibrahimovic, der i stedet bærer nummer 11 i den kommende sæson.

Brahim får dermed forhåbentlig muligheden for at få regelmæssig spilletid, hvilket han i høj grad har manglet i Real Madrid.

Seneste artikler...