Vinícius: Jeg respekterer trænerens beslutninger
I sæsonens sidste kamp imod Manchester City fik Vinícius ikke et eneste minut på banen, og brasilianeren indrømmer, at det var en personlig skuffelse, men samtidig pointerer han, at han er indforstået med den hårde konkurrence i Real Madrid.
Den 20-årige brasilianer siger følgende om situationen:
- Jeg ville hjælpe, men jeg spiller for den største klub i verden, hvor der er mange talentfulde spillere. Træneren har mange muligheder forud for en kamp, det er en del af spillet.
Vinícius siger endvidere, at han føler sig støttet i Real Madrid:
- Jeg har masser af støtte. Vi ved, at de bekymrer sig om os, de yngre spillere, fordi vi er nutiden og fremtiden. På min alder var det kun Casillas og Raúl, der havde spillet flere kampe end mig (for Real Madrid, red.), og de er legender her.
- Sergio Ramos og Casemiro er mine største rollemodeller her. Deres arbejdsmoral presser mig til at blive bedre.
Vinícus understreger også, at han håber på igen at blive udtaget til det brasilianske landshold, og at han håber på at kunne spille ved den næste VM-slutrunde, eventuelt sammen med Neymar, som han peger på som sin største inspiration på det brasilianske landshold.
