Dani Ceballos: Jeg er glad for at være tilbage i Arsenal
Dani Ceballos er glad for at være tilbage i Arsenal, hvor han i den kommende sæson fortsætter på en lejeaftale.
I et interview på Arsenals hjemmeside siger han følgende:
- Jeg er meget glad for at være tilbage i Arsenal. Jeg er meget glad for at vende tilbage til en klub, hvor jeg føler mig vigtig. Det er rigtigt, at jeg havde andre muligheder, som for eksempel at fortsætte i Real Madrid og vende tilbage til den spanske liga, hvor der også var andre klubber, som var interesserede i mig. Jeg snakkede med træneren (Mikel Arteta, red.) før FA Cup-finalen og jeg fortalte ham, at jeg gerne ville fortsætte i Arsenal med at vinde titler. Jeg var meget glad for det arbejde, som Mikel havde udført siden sin tiltrædelse. Jeg havde det godt i klubben i sidste sæson og jeg havde ingen tvivl om, at jeg gerne ville vende tilbage.
Det er især udsigten til at blive en del af Spaniens EM-trup næste sommer, som har været afgørende for Dani Ceballos valg af Arsenal, idet han her har større mulighed for regelmæssig spilletid end i Real Madrid.
