Spansk presse: Tottenham interesseret i Bale - på visse betingelser
Ifølge spansk presse kan Tottenham være interesserede i at hente Gareth Bale til klubben, men det bliver på visse betingelser.
De skal angiveligt gå ud på, at man lejer waliseren i den første sæson og derefter har købsoption på ham, men denne salgspris skal deles op i bidder, som man kan betale over en kortere årrække.
Real Madrid har som udgangspunkt sat prisen på Bale til 25 millioner €, men det menes at man skal være villige til at afhænde ham for blot 15 millioner €, hvis man kan slippe af med den voldsomme lønudgift, som waliseren oppebærer.
De to klubber skal være i kontakt med hinanden og Tottenham-træner José Mourinho skal være fortaler for at få Bale til klubben, idet han føler sig sikker på at kunne genrejse ham.
