Isco tilbage på træningsbanen
Dagens trænings-session i Ciudad Real Madrid bød på et gensyn med Isco tilbage på græs, hvor han dog trænede for sig selv, men det var i det mindste et tegn på, at han er på vej tilbage.
Andre spillere som Gareth Bale og Eden Hazard trænede også for sig selv og de døjer også med småproblemer i henholdsvis knæ og ankel, men her er der mere tale om forebyggende opmærksomhed.
Til gengæld var hverken Reguilón eller Marco Asensio på træningsbanen, idet de plejer deres skader, som dog ikke forventes at holde dem ude i lang tid.
Stort set alle mand forventes dog klar til LaLiga-premieren, som for Real Madrids vedkommende er søndag den 20. september.
